Uddrag fra artiklen "Den usynlige fjende skal frem i lyset"
Af Bjarne Bjelke Jensen
Simon Pedersen på 30 år har rygmarvsbrok. Skolegangen og den videregående uddannelse var et helvede for ham. De dårlige oplevelser satte sig, og han fik en alvorlig nedtur. Hvorfor han gjorde det, blev klart for ham på et kursus med andre unge med rygmarvsbrok – han fik det største wake up-call i sit liv. Simon Pedersen er et opdigtet navn, da han har valgt at være anonym. Han vil gerne have historien frem, så den kan hjælpe andre. Der er nogle væsentlige aspekter, der skal formidles om rygmarvsbrok, som i dag ikke bliver anerkendt eller taget i betragtning. Det pointerer
Simon Pedersen, som selv er i den situation, at de skjulte sider af hans handicap langt overgår de fysiske. Det er de kognitive sider, der har givet ham knubsene, og det, han føler, er manglende rummelighed fra især uddannelsessystemet, men også fra den kommunale sagsbehandling. Interviewet med Simon Pedersen er gengivet i en direkte form, der sætter hans egne ord i centrum.
Skjuler man det? Dækker man over sine vanskeligheder?
”Ja, det bliver til en refleks. Sådan var det i hvert fald for mig. Jeg kan sælge Rundetårn til en københavner til hver en tid. Man bliver god til det der med at vride den, så det ser godt ud.”