Gennem mange år var Knud Illeris’ navn ikke mindst knyttet til projektarbejdsformen: det problemorienterede, deltagerstyrede projektarbejde. I de 35 år, der er gået siden den første projektpædagogikbog – og ikke mindst siden begyndelsen af 1990’erne, har arbejdsformen da også gået sin sejrsgang gennem uddannelsessystemet. Alligevel – eller måske derfor – kan der være grund til at kaste et blik på de oprindelige ideer og principper, som de blev formuleret i de to første bøger, i forhold til de forskellige forvaltninger af projektarbejdsformen, som er i spil.