Uddrag af artiklen "Unge uden navigationskort"
Af Søren Østergaard
Ungdomsliv leves i udgangspunkt i tre gensidigt interagerende rum – det offentlige, private og virtuelle rum. Indenfor dansk ungdomsforskning har der primært været fokus på ungdomslivet i det offentlige rum – den del af livet, der leves i skolen, ungdomsklubben og foreningslivet, og i nogen grad den del af familielivet, som offentligheden involveres i.
Udover fortløbende af undersøgelser af klassiske risikotemaer som alkohol, stoffer, sex/pornografi og kriminalitet har der momentvis været fokus på privatsfærens delarenaer – fx værelset, specielle subkulturelle udtryk, som man finder dem i f.eks. hiphop-, techno- og boyband kulturen, motiver for engagement i foreningslivet,
teenagere som forbrugere, kroppen, fokus på pigekulturen, politiske strategier og elektroniske medier.
Men man vil inden for dansk ungdomsforskning søge forgæves hvis man leder efter en sammenhængende beskrivelse af ungdomslivet som det leves i hhv. de private og virtuelle rum – der hvor forældre, pædagoger og voksne er forment adgang eller kun tillades adgang på bestemte vilkår (Drotner 1995).