Uddrag af artiklen "Mellem individ og netværk" Af Johannes Andersen
Generelt tales der meget om unges individualisme. Den er blevet en nøgle til forståelse af og forklaring på mange unges adfærd og holdninger. Når unge fylder meget i gadebilledet, er det på grund af at de personligt skal vise sig frem. Når unge bruger massivt mange penge på forbrug og tøj, er det fordi de hele tiden skal markere sig på en given scene. Når de unge ikke vil være medlem af en fagforening, skyldes det at ordet og begrebet solidari-tet er for fjernt fra deres dagligdag. Når de unge ikke er særligt aktive i politiske sammenhænge, skyldes det at de er selvoptagne. Og når de unge ikke scorer særligt højt på de grundlæggende demokratiske normer, er det på grund af deres grundlæggende individualisme. Og der er uden tvivl noget om snakken. Men det er ikke gjort med det.
Individualisme er i denne sammenhæng ét bærende element i den identitet, der er styrende for de unges adfærd i stort og småt. Ligesom den også er et grundlæggende element i deres holdninger og perspektiver på tilværelsen. Når man lægger så stor vægt på individualismen, skyldes det ikke mindst det analytiske per-spektiv. Man ser det på den måde, at man er kommet fra en tid med identiteter, bygget op omkring forskellige kollektive forestillinger, til en tid præget af individualisme. Man ser med andre ord en bestemt udviklingslogik, og dermed får man også ofte øje på en for-faldshistorie, eller på nogle ting der skal undskyldes eller gives en ekstra forklaring. Analytisk set har dette perspektiv været produktivt længe, men det dækker også over noget i den nye identitet.