Begreber om den nye ungdomsgeneration

Hvis kært barn har mange navne, må de unge være yderst bedårende væsener. Sjældent er en generation af unge blevet påhæftet så mange etiketter – ”Generation Y”, ”MeWe-generationen”, ”Generation Fremtidsplan”, ”Millennium-generationen” og ”Generation Happy?” er blot et lille udpluk. Ikke alle etiketter er lige flatterende – de unge er desuden blevet kaldt ”Generation Dum” og ”Generation Fucked Up”. Men også disse etiketter bidrager til billedet af en ungdomsgeneration, der mere end nogen
anden er blevet sat på begreb af omverdenen. De mange begreber er et udtryk for vores enorme optagethed af de unge. Ungdomslivet er blevet sat op på en piedestal – det er blevet et forbillede, vi forsøger at leve op til. Vi spejder ustoppeligt efter de unges bevægelser, gransker dem ned i detaljen og forsøger at imitere dem efter bedste evne. Konstant på jagt efter nye bevægelser, nye detaljer. ”Nå, er det sådan man gør?” – og så kaster vi os selv ud i det. For vi vil også være unge.

Men samtidig er vi bekymrede voksne. Vores bekymring er rettet mod de unge selv. Med vore skarpt og evigt registrerende blikke får vi ikke sjældent øje på ting blandt de unge, der vækker uro. Er det ikke farligt? Er det nu sundt? Bør vi gribe ind? Vi ønsker jo det bedste for vore unge. Vores bekymring rækker imidlertid videre – ud over de unge selv. For når vi i stigende grad oplever ungdomslivet som et nav, samfundet drejer sig omkring, bliver det i en vis forstand sværere for os at få øje på grænserne mellem de unge og resten af samfundet. Det betyder bl.a., at vi bliver mere tilbøjelige
til at betragte unges adfærd som noget, der ikke bare har konsekvenser for de unge selv – men for hele samfundet. Unge, der kører derudaf med uddannelse og job, har således ikke bare personlig succes. De bidrager endvidere til økonomien,  velfærdsstaten og er – på sigt – med til at løfte ældrebyrden. Omvendt har unge, der er havnet på et sidespor i tilværelsen og er ude af stand til at gennemføre en uddannelse, ikke bare individuelle problemer.

Når ungdomslivet betragtes som et omdrejningspunkt i samfundslivet, anskues disse problemer endvidere som samfundsproblemer – de bliver i lige så høj grad til spørgsmål om øgede offentlige udgifter, mangel på arbejdskraft
og meget andet. Begge slags problemer bekymrer os. Men det kan være svært at finde ud af, hvor den ene bekymring slutter, og den anden begynder. Vi ser på samfundet med ungdomsbriller – og på ungdommen med samfundsbriller. Perspektiverne blandes, glider ind og ud af hinanden, og det bliver stadig sværere at tænke det ene uden det andet. Det er ikke mindst i det lys, at de mange begreber om nutidens  ungdomsgeneration skal forstås: På den ene side indkredser de noget særligt ved nutidens unge. De forsøger at komme med nogle bud på, hvad der kendetegner de unge. På den anden side rummer de tillige bud på, hvad der kendetegner det samfund, som de unge er en del af. Ikke bare fordi samfundet er med til at skabe de unge, men også fordi de unge ses som – stadig vigtige – medskabere af samfundet.

Den eksplosion af begreber om de unge, som vi har set i de seneste år, udtrykker derfor ikke alene et øget behov for at få hoved og hale på en ungdomsgeneration, der indimellem kan være svær at blive klog på. Den kan ligeledes ses som et forsøg på at få hoved og hale på det samfund, både de unge og vi selv befinder os i. I dette nummer af ungdomsforskning præsenterer vi et lille udsnit af de mange begreber om unge, der er dukket op i offentligheden i de seneste år. Vi har valgt begreber, der hver især kaster et kvalificeret blik ind i nutidens ungdomsgeneration. Intet begreb kan naturligvis rumme alle nuancer og finesser ved en hel generation – heller ikke begreberne i dette nummer af ungdomsforskning. Men de kan kaste nyt lys over udvalgte betingelser for, egenskaber ved og orienteringer i ungdomslivet, som vi ellers kan have svært ved at se. Selvom det naturligvis er et mål i sig selv – at blive klogere på de unge – bliver vi ligeledes klogere på det samfund, de unge befinder sig i. Måske bliver vi endog klogere
på os selv.
Tag godt imod ”Millennium-generationen”, ”Generation Y” og andre begreber om nutidens unge.

Af Niels Ulrik Sørensen og Jens Christian Nielsen