Forskning & Publikationer

Samspil og forbindelser i det forebyggende ungdomsarbejde - i et ungdomsperspektiv

Dette forskningsprojekt sætter fokus på den samlede indsats for meget udsatte eller kriminalitetstruede unge i udskolingen i Storkøbenhavn og har til formål at skabe og formidle viden om de udfordringer og problemstillinger, der rejser sig for disse unge, når flere indsatser på samme tid forsøger at gøre positiv forskel for dem. Projektet har særligt fokus på de forbindelsesveje og udviklingsrum, der bliver til for den kriminalitetstruede unge som en del af et mere eller mindre bevidst samspil mellem skolen og de eksterne ressourcepersoners indsats i det forebyggende arbejde.

Projektet zoomer ind på de unge og deres oplevelse af samspillet mellem skole/uddannelse og så de sociale/pædagogiske indsatser de møder udenfor skolen.  Spørgsmålet er, hvordan kriminalitetstruede unges uddannelsesforløb og livsstrategier bliver til som en del af et dynamisk samspil mellem skolen og det forebyggende arbejde rundt om skolen og den unge.  Afsættet er således, at den kriminalitetstruede unges livsstrategier ikke kan forstås isoleret, men må forstås i sin helhed, hvis en forebyggende indsats skal virke hensigtsmæssigt. Viden om hvorledes den unge agerer heri er afgørende for kvaliteten af den forebyggende indsats.

For at kvalificere og nuancere videns opsamlingen i projektet, er undersøgelsen delt op i to faser. Den første del gennemføres som interviews med de unge og fokuserer på deres oplevelse af indsatserne. Herudover foretages feltarbejde i de unges deltagelseskontekster, for at følge de unges deltagelse på tværs af indsatser. Anden del bidrager med viden om de professionelles vurdering af udviklingsmuligheder på baggrund af den indsamlede viden blandt de unge, hvor der foretages fokusgruppeinterviews med de forskellige fagprofessionelle.

I projektet vil der i dialog med praksis blive udviklet modeller for særlig virksomme samarbejdsformer mellem de forskellige indsatser med henblik på at forebygge kriminalitet og fremme deltagelsen i skolen.

Projektet vil således kunne anvendes til at inspirere udviklingen af det forebyggende arbejde med blik for de unges liv og oplevelser af samspillet mellem indsatserne

Projektet er støttet af det Kriminalpræventive Råd (DKR) og udarbejdes af følgende forskere.

Forskere:

Andy Højholdt, lektor
Institut for skole og læring, Professionshøjskolen Metropol, Nyelandsvej 27, 2000 Frederiksberg
Telefon: +45 7248 7228, e-mail: andh@phmetropol.dk

Noemi Katznelson, lektor, ph.d. centerleder
Center for ungdomsforskning, Institut for Læring og filosofi, Aalborg Universitet, Campus København, A.C. Meyers Vænge 15, 2450 København S
Telefon: +45 2068 6680, nka@learning.aau.dk

 

Kontakt forsker

Noemi Katznelson
nka@learning.aau.dk
Telefon: (+45) 2068 6680

Status for projektet

Status: afsluttet
Afsluttet april 2015

Nyt fra CeFU: Nyhedsbrev

Nyt fra CeFU: Nyhedsbrev

En gang i kvartalet udsender vi et nyhedsbrev med information om ny forskning, udgivelser og konferencer. Hvis du gerne vil holde dig informeret om den nyeste ungdomsforskning, så tilmeld dig allerede nu.

Tilmeld dig nyhedsbrevet!

Center for Ungdomsforskning | cefu@learning.aau.dk | Tlf: (+45) 20 29 46 29 | A.C Meyers Vænge 15, 2450 København SV