Forskning & Publikationer

Ph.d. om det pædagogiske møde mellem elever og lærere på erhvervsuddannelserne

Ph.d.-projektet søger viden om det pædagogiske møde mellem elever og lærere på erhvervsuddannelserne (eud), samt eud-elevernes personlige og faglige transformationsprocessers og deres håndteringsstrategier i mødet med lærerne og pædagogikken på erhvervsuddannelserne.

Erhvervsuddannelserne er særlige, idet uddannelsen veksler mellem skole og praktikforløb. Dette er både en styrke og en udfordring for læringen i de to forskellige læringslogikker og sammenhængen herimellem. Samtidig har den erhvervsrettede profil en stærk tiltrækningskraft på elever, der foretrækker praksisrelateret undervisning og læring.

Til forskel fra megen af den eksisterende forskning tager dette ph.d.-projekt ikke primært udgangspunkt i frafald eller i særlige elevgrupper, men i selve eud's grundydelse, det pædagogiske møde mellem elever og lærer om et fagligt indhold. Dette er et underbelyst erhvervspædagogisk forskningsfelt og ambition er således at tilvejebringe viden om, hvad der sker i klasseværelset og på værkstederne, på en erhvervsuddannelse og i elevernes øvrige uddannelsesliv på skolen. Dermed tilvejebringes viden om erhvervspædagogik, didaktik og elevernes strategier samt elevernes personlige og faglige identitetsudvikling over tid og på tværs af kontekster.

Dette gøres blandt andet ved at følge et teknisk grundforløb (tømreruddannelsen) sammen med eleverne, via kvalitative interviews med udvalgte eud-elever samt et kort survey.

FILM:

Over halvdelen af eleverne vælger en erhvervsuddannelse, fordi de rigtigt gerne vil det. Der er ikke tale om fravalg, som mange tror, fortæller Ph.D.- stipendiat Arnt Louw i filmen.

Tryk her for at se filmen

Læs folder om afhandlingen her

Kontakt forsker

Arnt Vestergaard Louw
avl@learning.aau.dk
Telefon: (+45) 31 95 45 30

Status for projektet

Status: afsluttet
Afsluttes i september 2013

Center for Ungdomsforskning | cefu@learning.aau.dk | Tlf: (+45) 20 29 46 29 | A.C Meyers Vænge 15, 2450 København SV