Forskning & Publikationer

Fremtidens valg og vejledning

 

Vejledningsforsøg og følgeforskning om unges uddannelsesvalg og vejledning

Region Hovedstaden har igangsat en række vejledningsforsøg på en række skoler i regionen. Overordnet set er formålet med projektet, at styrke de unges valgkompetencer, så eleverne i grundskolen får et bedre grundlag for at træffe et uddannelsesvalg. Et valg som både modsvarer deres egne drømme og ønsker og samfundets behov.

Der er udviklet tre konkrete vejledningsforsøg, som skal give eleverne kendskab til brancher, arbejdsmarkedet samt overblik over, hvilke uddannelser, der peger mod hvilke brancher. Desuden skal forsøgene afspejle, hvordan de færdigheder, eleverne tilegner sig i folkeskolen, i praksis anvendes på arbejdsmarkedet:

  • Gruppevejledning til styrkelse af de unges valgkompetencer
  • Grundskolens undervisning på ungdomsuddannelser
  • Tværfaglige undervisningsforløb med udgangspunkt i erhvervspraktik i en virksomhed

Center for ungdomsforskning bidrager til projektet med en følgeforskningsdel. Her vil CEFU på baggrund af erfaringerne fra de konkrete vejledningsforsøg hvad der ligger til grund for de unges valg og fravalg af ungdomsuddannelse med særlig fokus på vejledningen af de unge i den proces

Følgeforskningsprojektets formål er således at besvare spørgsmålet om, hvad der ligger til grund for de unges uddannelsesvalg med særligt fokus på vejledningens rolle i den forbindelse. Projektet vil zoome ind på de unges valgprocesser i udskolingen og ikke mindst på de forhold, der spiller aktivt ind på disse. Der er i dag begrænset viden om, hvordan de unge i de afsluttende klasser i folkeskolen under indflydelse af diverse vejledningsindsatser - samt af såvel familie som venner og medier, træffer beslutninger vedrørende deres uddannelsesvalg. Hvilke overvejelser gør forskellige unge sig? Hvordan oplever og håndterer de valgprocessen? Hvordan spiller vejledningen og vejledningsaktiviteter ind på disse processer? Hvordan opleves disse organiseret i forhold til deres muligheder for at påvirke valgprocesserne? Hvordan er snitfladen mellem de forskellige 'instanser' der i særlig grad har indflydelse på de unges valg (familie, venner, vejledere, lærere, medier, ungdomsuddannelser, konkrete erhverv de unge stifter kontakt med, informationsmateriale etc.)? Er der centrale vendepunkter i de unges valgprocesser, som det vejledningsmæssigt er centralt at være opmærksom på?

Læs midtvejsrapporten 'Unges uddannelsesvalg i tal' herLæs resuméet af 'Unges uddannelsesvalg i tal' her

Læs de centrale konklusioner fra projektet i rapporten 'Uddannelsesvalg, vejledning og karrierelæring i et ungeperspektiv' her

Læs slutrapporten her 'Uddannelsesvalg, vejledning og karrierelæring i et ungeperspektiv' her

Læs interview med Mette Pless fra 'Vejlederen' herLæs Tilde Mette Juul og Mette Pless' artikel 'Gymnasie ikke absolut fravalg af EUD' her

 

 

Kontakt forskere

Noemi Katznelson
nka@learning.aau.dk
Telefon: (+45) 2068 6680

Mette Pless
mep@learning.aau.dk
Telefon: (+45) 2942 7467

Tilde Mette Juul
tmj@learning.aau.dk
Telefon: (+45) 5170 3995

Status for projektet

Status: afsluttet

Nyt fra CeFU: Nyhedsbrev

Nyt fra CeFU: Nyhedsbrev

En gang i kvartalet udsender vi et nyhedsbrev med information om ny forskning, udgivelser og konferencer. Hvis du gerne vil holde dig informeret om den nyeste ungdomsforskning, så tilmeld dig allerede nu.

Tilmeld dig nyhedsbrevet!

Center for Ungdomsforskning | cefu@learning.aau.dk | Tlf: (+45) 20 29 46 29 | A.C Meyers Vænge 15, 2450 København SV