Forskning & Publikationer

Brobygning til uddannelse - Evaluering af forsøg med unge lediges vej til uddannelse

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har i samarbejde med Undervisningsministeriet initieret igangsættelsen af en række omfattende forsøg med brobygningsforløb, der har til formål at understøtte, at unge kontanthjælpsmodtagere skifter kontanthjælpen ud med en ordinær uddannelse. CeFU skal i den sammenhæng bidrage med en forskningsbaseret evaluering, der undersøger årsager og forklaringer på brobygningsforløbenes effekt.

Baggrunden for initiativet er, at der i gruppen af unge kontanthjælpsmodtagere under 30 år er mellem 90 og 95 pct. der ikke gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse. Derfor er der brug for et stort fokus på indsatser, der bedst muligt kan understøtte så mange af de unge som muligt i at komme i gang med og gennemføre en uddannelse. Mange af disse unge er ikke umiddelbart uddannelsesparate og har en række udfordringer af såvel faglig, som social og sundhedsmæssig karakter. Det er oplevelsen, at en række unge kan have vanskeligt ved at honorere de sociale og faglige krav, der stilles på erhvervsuddannelserne, og de har derfor en større risiko for at falde fra i løbet af eller efter grundforløbet. Der er derfor brug for øget fokus på brobygningsforløb, der understøtter, at flere unge skifter kontanthjælpen ud med en ordinær uddannelse.

Formålet med den forskningsbaserede evaluering er at foretage en evaluering af de igangsatte forsøg og på den baggrund bidrage til at arbejde fremadrettet med at styrke unge lediges muligheder for at klare sig gennem uddannelse. Hvordan skabes nye lærings- og udviklingsmæssige tiltag, som medvirker til at kvalificere og fastholde flere unge ledige i uddannelse? Hvad fremmer og hæmmer i bred forstand unge lediges fastholdelse i uddannelse? Hvordan og hvorfor virker de forskellige forsøg som de gør? Hvordan spiller brobygningstiltagene og andre faktorer hæmmende/fremmende ind på de unges fastholdelse i uddannelse? Disse og mange flere spørgsmål vil blive adresseret i evalueringen.

Evalueringen er både kvantitativ og kvalitativ og starter op primo september 2013 og slutter medio 2016.

Læs den færdige rapport her

Se projektets midtvejsstatus her

 

Kontakt forskere

Niels-Henrik Møller Hansen
nhmh@learning.aau.dk
Telefon: (+45) 2029 4546

Noemi Katznelson
nka@learning.aau.dk
Telefon: (+45) 2068 6680

Anne Görlich
ag@learning.aau.dk
Telefon: (+45) 2073 5872

Status for projektet

Status: afsluttet
Afsluttet Februar 2016

Nyt fra CeFU: Nyhedsbrev

Nyt fra CeFU: Nyhedsbrev

En gang i kvartalet udsender vi et nyhedsbrev med information om ny forskning, udgivelser og konferencer. Hvis du gerne vil holde dig informeret om den nyeste ungdomsforskning, så tilmeld dig allerede nu.

Tilmeld dig nyhedsbrevet!

Center for Ungdomsforskning | cefu@learning.aau.dk | Tlf: (+45) 20 29 46 29 | A.C Meyers Vænge 15, 2450 København SV