Forskning & Publikationer

Unge hørehæmmede

Projektet arbejder med en analyse af konsekvenserne af hørehandicappedes handicap med fokus på emotioners rolle i opretholdelsen af sociale relationer og unge hørehæmmedes livskvalitet.

I forbindelse med ph.d.-projektet udkom en rapport i 2006, Ung og hørehæmmet -høretab, kommunikation & trivsel, som der er linket til nederst på siden. I februar 2009 udkom selve ph.d.-afhandlingen som bog, Når øret klør - høretab, trivsel og integration blandt unge hørehæmmede.

læs om bogen

I en empirisk undersøgelse af hørehæmmedes vilkår i norden fra SFI (Clausen 2001) konkluderes det, at hørehæmmede ikke har mulighed for at deltage i samfundslivet på lige vilkår som normalthørende. Undersøgelsen identificerer en række barrierer - både i relation til uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet, der forhindrer en fyldestgørende integration af hørehæmmede, og som viser, at ligebehandlingsprincippet på ingen måde er gennemført i de nordiske lande. Analysen konkluderer endeligt, at der samlet set er indikationer på, at social og økonomisk marginalisering og udstødelse udgør en betydelig risiko for hørehandicappede generelt (Clausen 2001:29).

I en anden analyse kommer SFI frem til, at den manglede integration af hørehæmmede kan identificeres på en lang række centrale livsområder som f.eks. i arbejdslivet, i uddannelsessystemet og på det personlige plan. På et overordnet plan konstateres det, at i forhold til befolkningen som helhed modtager flere hørehæmmede førtidspension, oplever udbrændthed på jobbet, har større risiko for arbejdsløshed mv. (Clausen 2003:8-11).

Mere signifikant er det, at SFI's analyse klarlægger, at tre gange så mange hørehæmmede som befolkningen i almindelighed udviser symptomer på psykosociale problemer som dårlige nerver, dårligt humør og voldsom træthed, og at følelsen af social isolation er udbredt. Konklusionen på de to analyser bliver da også, at integrationen af hørehæmmede i det danske samfund langt fra kan betegnes som gennemført, da hørehæmmede ikke på nogen måde har de samme betingelser og muligheder, som deres normalthørende omgivelser.

Det kan således empirisk konstateres, at hørehæmmedes handicap påvirker deres livsvilkår og i væsentlig grad formindsker deres muligheder for at opnå social integration på en række livsområder. Den manglende integration giver sig ikke alene udslag i dårligere muligheder generelt, men har også følger for den hørehæmmedes psykiske velbefindende og velvære. Der er altså meget klare indikationer på, at de problemer, som hørehandicappet giver i relationer til omgivelserne, har væsentlige konsekvenser for den enkelte hørehæmmede.

Målet for denne afhandling vil være at analysere de sociale følger af en hørenedsættelse for den enkelte hørehæmmede i et sociologisk perspektiv, hvor de centrale begreber vil være kommunikation, integration, emotioner, identitet, læring og handicap. Det centrale i projektet bliver dog ikke at få belyst de mulige strukturelle begrænsninger, som kan påvirke hørehandicappedes "mulighedsbetingelser" eller at forsøge at verificere de eksisterende tal om hørehæmmede.

I stedet vil projektets hovedinteresse være, hvorledes hørehæmmede refleksivt arbejder med følgerne af deres handicap og dermed fokusere på de hørehæmmedes oplevelser og strategier for at leve med deres hørehandicap . Dermed fjernes blikket også fra den "traditionelle" fokusering på de negative aspekter/følger ved et handicap og flyttes over på de ressourcer, som unge hørehæmmede også råder over. Projektet vil med andre ord forsøge at opstille et perspektiv, hvor de sociale mekanismer og konstruktioner der er på spil, og som volder de unge hørehæmmede problemer, kan analyseres og diskuteres.

Afhandlingen vil derfor konkret gå ind i en analyse af de sociale mekanismer og processer, der besværliggør og vanskeliggør hørehæmmedes sociale integration - på trods af alle gode intentioner om det modsatte. I den proces vil afhandlingen samtidig søge at beskrive de tiltag, som unge hørehæmmede tager i brug for at imødegå de barrierer og problemer, de møder i deres hverdag. Disse to beskrivelser vil udgøre den ramme, hvori afhandlingens teoretiske diskussioner vil finde sted. Målet med den teoretiske del vil være at opstille en teoretisk forståelse af de sociale processer, den empiriske del vil arbejde med.

Empirisk vil afhandlingen forsøge at afdække, hvorledes hørehandicappede oplever deres handicap. Der er flere mål med den empiriske undersøgelse: for det første er der ønsket om at lave en sociologisk analyse af danske unge hørehæmmedes situation - særligt med fokus på hørehæmmedes problemer med integration. For det andet vil projektets hovedinteresse være, hvorledes hørehæmmede refleksivt arbejder med følgerne af deres handicap.

Det interessante for projektet vil ikke være at beskrive hørehæmmede som "ofre" for en række strukturelle forhold, men i stedet at fokusere på de hørehæmmedes oplevelser og strategier i dagligdagen. Dermed fjernes blikket også fra den "traditionelle" fokusering på de negative aspekter/følger ved et handicap og flyttes over på de ressourcer som hørehæmmede også råder over. Projektet vil med andre ord forsøge at opstille et perspektiv, hvor de sociale mekanismer og konstruktioner der er på spil, og som volder de hørehæmmede problemer, kan ses i et andet lys og diskuteres i forhold til den teoretiske analyse.

Følgende empiriske redskaber påtænkes anvendt:

  • Kvantitativ undersøgelse. Med udgangspunkt i SFI's (2003) undersøgelse af hørehæmmedes vilkår i Danmark skal der foretages en række statistiske analyser af hørehæmmedes vilkår og problemer med integration.
  • Kvalitativ undersøgelse, hvor der foretages en række livshistoriske interviews (ca. 10 stk.) med en række hørehandicappede, hvor fokus vil være på deres oplevelse af konsekvenserne af deres handicap, og hvad de har gjort for at leve med dem.
  • Metode-triangulering, hvor henholdsvis den kvalitative og kvantitative analyse skal støtte og udbygge de forskellige perspektiver. Evt. vil de blive udbygget med et eller flere kontrollerede eksperimenter, hvor målet vil være at belyse de strategier, hørehæmmede anvender, når deres sociale relationer er truet eller udsat for stress.

Perspektiver
Projektet er nyskabende, da det tager fat i et område, der ikke er særlig velbelyst inden for den akademiske litteratur. Hørehæmmede er ofte blevet analyseret fra forskellige perspektiver, men et perspektiv, der refleksivt forsøger at analysere de sociale processer, der muliggør og hindrer en succesfuld social integration, har hidtil været fraværende.

I kraft af at projektet vil beskæftige sig med social integration på et grundlæggende plan - både teoretisk såvel som empirisk - har dets analyser en væsentlig generaliseringskraft. Analyserne vil konkret arbejde med de generelle og almene processer i integration - og kan som sådan også anvendes på f.eks. spørgsmål om integration af flygtninge og indvandrere.

Note 1: Det betyder også, at afhandlingen primært vil arbejde med hørehæmmede, hvor hørenedsættelsen er medfødt eller erhvervet i en tidlig alder, så de må formodes i højere grad at arbejde refleksivt med følgerne af deres handicap end personer, der erhverver hørenedsættelsen i en høj alder (en såkaldt aldersbetinget hørenedsættelse), hvilket hovedparten af hørehæmmede gør (Bang 1998). Med andre ord vil fokus være på unge hørehæmmede.

læs mere

Litteraturliste
Bang, Anette Styrup
1998 Høretab. Et folkesundhedsproblem. Aarhus: Aarhus Universitet, Master of Public Heath, udg. nr. 1

Clausen, Thomas
2001 Hørehandicappedes tilknytning og vilkår i forhold til arbejde og uddannelse. Tendenser i litteraturen. Arbejdspapir nr. 8:2001. København: Socialforskningsinstituttet.
2003 Når hørelsen svigter. København: Socialforskningsinstituttet

Kontakt forskere

Niels-Henrik Møller Hansen
nhmh@learning.aau.dk
Telefon: (+45) 2029 4546

Status for projektet

Status: afsluttet
Afsluttet 2008

Center for Ungdomsforskning | cefu@learning.aau.dk | Tlf: (+45) 20 29 46 29 | A.C Meyers Vænge 15, 2450 København SV