Forskning & Publikationer

Når det er svært at være ung i DK

Forskningsprojektet Når det er svært at være ung i DK har til formål at undersøge unges trivsel og mistrivsel, hvilke mønstre og sammenhænge der måtte være mellem forskellige former for mistrivsel, samt endeligt at komme med råd til, hvordan unges mistrivsel kan vendes til trivsel.

Projektet baserer sig både på en stor repræsentativ cpr-baseret spørgeskemaundersøgelse blandt 15-24-årige unge i Danmark om deres trivsel og mistrivsel og på analyser af en række interview med udvalgte unge, hvor der sættes fokus på forskellige centrale trivsels- og mistrivselsproblematikker blandt 15-24-årige unge. Ensomhed og social isolation, mangel på stabile relationer og netværk, mobning, problematisk selvværdsfølelse og mangel på selvtillid, risikoadfærd i forhold til rusmidler, spiseforstyrrelser og selvskade er nogle af de aspekter, der bliver sat lys på i afdækningen af unges trivsel og mistrivsel. Projektet udføres med støtte fra Egmont Fonden. I forskningsprojektet er der udkommet tre publikationer:

  • Rapporten "Når det er svært at være ung i DK - viden og råd om unges trivsel og mistrivsel" giver et overblik over nogle af de væsentligste mistrivselsformer blandt unge, et indblik i hvem de rammer, samt hvordan man kan hjælpe de ramte unge. Blandt andet belyses unges ensomhed, selvskadende adfærd, selvmordtanker, seksuel risikoadfærd, brug af rusmidler osv., og der gives for hvert af disse områder en række råd til, hvordan det er muligt at få øje på mistrivselsadfærden og hvordan man som voksen kan forholde sig til mistrivslen, fx hvis man er bange for, at en ung skærer sig selv.

Læs mere om vide og råd om trivsel og mistrivsel her

  • I forskningsrapporten Når det er svært at være ung i DK - unges beretninger om mistrivsel og ungdomsliv præsenteres resultaterne af et kvalitativt studie af mistrivsel og ungdomsliv blandt 15-24-årige unge i Danmark. Studiet bygger på dybdegående interviews med 33 unge fra forskellige dele af landet, der fortæller om deres erfaringer med diverse mistrivselsformer, som ensomhed, selvskadende adfærd og mobning, og om deres besvær med at håndtere de krav, udfordringer og muligheder, der i øvrigt præger det moderne ungdomsliv. Rapporten kan læses i sin helhed og kan downloades gratis her:

Når det er svært at være ung i DK - unges beretning om mistrivsel og ungdomsliv 

  • I forskningsrapporten Når det er svært at være ung i DK - unges trivsel og mistrivsel i tal, der er udarbejdet af Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Ozmec, er resultaterne af projektets spørgeskemaundersøgelse publiceret. Undersøgelsen belyser en lang række trivsels- og mistrivselsproblematikker blandt 15-24-årige unge: ensomhed, mobning, stress, selvmordsadfærd, cutting, krop og ydre, seksuel risikoadfærd, rusmiddelbrug, kriminalitetsadfærd.  Rapporten kan læses i sin helhed og kan downloades gratis her:
Når det er svært at være ung i DK. Unges mistrivsel i tal.
  Læs meget mere om rapporten og download de enkelte kapitler her.


  • Hans Reitzels Forlag har i samarbejde med projektets forskere i 2010 udgivet bogen Den svære ungdom - 10 eksperter om unges trivsel og mistrivsel, som består af interview med eksperter, der indkredser, hvordan unges mistrivsel ser ud i dag, hvordan den kan identificeres, hvad årsagerne er til den, samt kommer med bud hvad der kan gøres for at dæmme op for den. Læs mere om bogen her & se videoindslag med to af bogens redaktører på Forlaget Gyldendals hjemmeside her
  • I august 2011 udkommer yderligere en rapport, der vil være baseret på en lang række kvalitative interview med unge om forskellige trivsels- og mistrivselsproblematikker. Og afslutningsvist udarbejdes en formidlingspublikation, hvor der redegøres for de væsentligste resultater i projektet, og hvor der vil være en række råd og forslag til, hvordan unges mistrivsel kan vendes til trivsel.

 

 

 

 

 

Kontakt forskere

Jens Christian Nielsen
jcn@dpu.dk
Telefon: (+45) 8716 3851

Niels Ulrik Sørensen
ns@learning.aau.dk
Telefon: (+45) 2384 6031

Status for projektet

Status: afsluttet
Projektet afsluttes medio 2011

Kontakt forsker

Jens Christian Nielsen jcn@dpu.dk

Den svære ungdom - 10 eksperter om unges mistrivsel i Danmark

Den svære ungdom - 10 eksperter om unges mistrivsel i Danmark

Her giver 10 eksperter og Center for Ungdomsforskning deres bud på hvad mistrivsel er og hvordan det spottes. Bogen indgår i forskningsprojektet Når det er svært at være ung i DK

Læs mere

Center for Ungdomsforskning | cefu@learning.aau.dk | Tlf: (+45) 20 29 46 29 | A.C Meyers Vænge 15, 2450 København SV