Forskning & Publikationer

Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium i Region Hovedstaden

Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium i Region Hovedstaden danner i perioden 2012 - 2014 rammen om et eksperimenterende vidensmiljø, hvor 14 af regionens Uddannelsesinstitutioner eksperimenterer med nye måder at bedrive uddannelse på. Det overordnede sigte med laboratoriet er at højne uddannelsesfrekvensen og kompetenceniveauet i regionen ved at skabe bedre, mere attraktive og mere relevante uddannelser og derigennem styrke virksomhederne betingelser for vækst. Uddannelseslaboratoriet omfatter alle erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner i regionen - fra erhvervsuddannelse til videregående uddannelser på akademi - og professionsniveau - samt repræsentanter fra de praktiksteder og virksomheder, de samarbejder med.

Uddannelseslaboratoriet skal derfor danne ramme om en række eksperimenter, hvor de deltagende uddannelsesinstitutioner systematisk arbejder med at forandre og forbedre deres praksis.

Center for Ungdomsforskning er forskningspartner i projektet med ansvar for to af projektets forskningsindsatser. Dels aktionsforskning i forhold til udvikling af eksperimentmetoder, der kan i størst mulig udstrækning understøtter forandring og skaber konkrete forbedringer inden for de fem programmer. Dels følgeforskning i relation til hvordan udvalgte eksperimenter medvirker til at øge de involverede elevers kompetenceudvikling og læringsudbytte.

Camilla Hutters og Astrid Lundby, der forsker på Center for Ungdomsforskrning er også tilknyttet projektet.

Læs mere om forskningsindsatsen herLæs mere om det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium herSe videoklip med de unge fra eksperimenterneLæs her den færdige metodeguide fra projektet 'Det erhvervsrettede Uddannelseslaboratorium i Region Hovedstanden'Læs rapporten 'Læring, der rykker' her

 

Kontakt forskere

Status for projektet

Status: afsluttet
Afsluttet Oktober 2014

Center for Ungdomsforskning | cefu@learning.aau.dk | Tlf: (+45) 20 29 46 29 | A.C Meyers Vænge 15, 2450 København SV