Forskning & Publikationer

Unges veje mod ungdomsuddannelserne

Tags: køn, uddannelse, eud, UU, folkeskolen, udsatte unge, ungdomsuddannelser, kønsroller, arbejdsliv, uddannelsestilbud, ungdomsuddannelserne, Ungdomskultur
Titel: Unges veje mod ungdomsuddannelserne
Forfattere: Noemi Katznelson og Mette Pless
Dato: 16.04.2007
Type: Rapport

Unges veje mod ungdomsuddannelserne

Unges veje mod ungdomsuddannelserne er den afsluttende rapport om unges overgang fra grundskolen til henholdsvis en ungdomsuddannelse, 10. klasse, produktionsskole, arbejdsløshed eller arbejde. Dermed afsluttes en treårig forløbsundersøgelse for Undervisningsministeriet.

Rapporten giver de unges blik på overgangen fra niende klasse, valget af det videre forløb, vejledningen, brobygningsaktiviteterne, forældrenes rolle og fremtidige uddannelses- og jobønsker. I mindre omfang indgår også forældrenes og vejledernes perspektiv.

I rapporten konkluderes:
Om uddannelsesvalget:
- Overgangen fra 9. klasse til 10. klasse og ungdomsuddannelserne fungerer overvejende godt.
- De unge bruger valget af ungdomsuddannelser i deres identitetsdannelsesproces.
- De unge og deres forældre mangler viden om særligt de erhvervsgymnasiale uddannelser.

Om 10. klasse, ungdomsuddannelser og udenfor
- Der er brug for et 10. skoleår for en del unge.
- Hierarkiseringen af ungdomsuddannelserne er markant.
- Hovedparten af de unge trives på gymnasiale uddannelser, men afstanden til lærerne gør det svært for nogle unge.
- Mange af de unge på EUD trives, men en del kræver ekstra støtte.
- Udsatte unge synes at mangle relevante muligheder efter 9. klasse.

Om de unges fremtidige arbejdsliv
- De unges jobønsker er i høj grad kønstraditionelle og inspireret af medierne. Og så vil de unge gerne være realistiske.
- Mange unge vil gerne gøre noget for andre i deres fremtidige job.
- Samlet har de unge fokus på uddannelse og arbejde som individuelle selvrealiseringsprojekter, samtidig med at ønsket om økonomisk sikkerhed, chancen for succes og fokus på det realistiske valg spiller en væsentlig rolle.

Forældres rolle i forbindelse med unges valg
- De unges forældre spiller en stor rolle for mange unges valg, men forældrene mangler viden om uddannelsesmulighederne.

Vejledning
- Det er den sammenhængende vejledningsindsats, der virker.
- Kontakten mellem den unge og vejlederen er ofte standardiseret.
- Mange af de unge tillægger ikke vejledningssamtalerne stor betydning i relation til deres valg.
- Den gode vejledning fordrer et tæt samarbejde mellem vejlednings- og skolesystemet.
- Uddannelsesbogen har sin primære berettigelse i 8. og 9. klasse.
- Uddannelsespraktik er de unges foretrukne vejledningsaktivitet.
- Mange af de unge (64 %) oplever at lære noget i deres erhvervspraktik eller oplever den som afklarende eller et velkomment afbræk i hverdagen.
- Der er behov for en kvalificering af, hvad der forstås ved unge med særlige behov for vejledning, men der er store vanskeligheder forbundet med en sådan kvalificering.

Rapporten har relevans for alle, der interesserer sig for unge, uddannelse og arbejde. Det vil sige: Lærere og ledere i grundskolen, UU-vejledere, undervisere og ledere i 10. klasse (på efterskoler, i folkeskolen og på 10. klassescentre), undervisere og ledere på ungdomsuddannelserne, gennemførselsvejledere på ungdomsuddannelserne, undervisere og ledere på produktionsskoler og andre uddannelsestilbud, der retter sig mod unge i denne aldersgruppe. Hertil komme de unges forældre, politikere, uddannelsesplanlæggere m.fl.

Rapporten koster 150 kr.

Bestil rapporten her

Kontakt forskere

Mette Pless
mep@learning.aau.dk
Telefon: (+45) 2942 7467

Noemi Katznelson
nka@learning.aau.dk
Telefon: (+45) 2068 6680

Center for Ungdomsforskning | cefu@learning.aau.dk | Tlf: (+45) 20 29 46 29 | A.C Meyers Vænge 15, 2450 København SV