Forskning & Publikationer

Ungdomsliv - mellem individualisering og standardisering

Tags: køn, ludomani, mistrivsel, spiseforstyrrelser, trivsel, kriminalitet, risikoadfærd, kønsroller, ungdomsliv, Etnicitet
Titel: Ungdomsliv - mellem individualisering og standardisering
Forfattere: Knud Illeris, Birgitte Simonsen, Noemi Katznelson, Jens Christian Nielsen og Niels Ulrik Sørensen
Dato: 17.03.2009
Type: Bog

Ungdomsliv - mellem individualisering og standardisering

Ungdomsliv er en bredt dækkende bog om de unge i Danmark i dag, der kommer rundt om alle de vigtige sider af ungdomslivet: uddannelse og vejledning, arbejds-, fritids- og foreningsliv, og den trænger ind i en række af ungdomslivets brændpunkter: ungdomskulturerne, kønsrollerne, de sociale og etniske tilhørsforhold og de mange former for risikoadfærd, der spænder lige fra misbrugsformer, spiseforstyrrelser og selvskadende adfærd til ludomani, kriminalitet og de helt ekstreme former som vild bilkørsel og trainsurfing.

Ungdomsliv er en både psykologisk, sociologisk og kulturelt forankret redegørelse for de unges situation, der munder ud i en række bud på, hvad en sammenhængende, langsigtet og imødekommende ungdomspolitik må indeholde. Bogen bør læses af lærere, vejledere, socialarbejdere, arbejdsledere, politikere og andre, der har med unge at gøre - og af de unge selv som en indsigtsfuld og solidarisk håndsrækning til at få hold på de mange komplicerede og ofte modsætningsfyldte forhold, der er bestemmende for deres tilværelse og muligheder.

Ungdomsliv er skrevet af fem ungdomsforskere, der alle er ansat på eller tilknyttet Center for Ungdomsforskning, og den trækker både på de mange aktuelle forskningsprojekter herfra og forfatternes mangeårige kontakter med alle sider af ungdomslivet.

Forfattere: Knud Illeris, Noemi Katznelson, Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen og Birgitte Simonsen.

Bogen udgives af Forlaget Samfundslitteratur.

Køb bogen her

Center for Ungdomsforskning | cefu@learning.aau.dk | Tlf: (+45) 20 29 46 29 | A.C Meyers Vænge 15, 2450 København SV