Forskning & Publikationer

Udsatte unge på vej i uddannelsessystemet - ph.d.afhandling

Tags: job, arbejde, folkeskolen, udsatte unge, ungdomsuddannelser, Ungdomskultur
Titel: Udsatte unge på vej i uddannelsessystemet - ph.d.afhandling
Forfattere: Mette Pless
Dato: 01.04.2009
Type: Rapport

Udsatte unge på vej i uddannelsessystemet - ph.d.afhandling

Afhandlingen sætter spot på en central uddannelsespolitisk problemstilling. På trods af at ønsket om at skabe mulighed for uddannelse til alle unge har stået højt på den politiske dagsorden gennem de seneste årtier, eksisterer der fortsat en relativ stor gruppe unge, som har svært ved at finde fodfæste i uddannelsessystemet og falder fra ungdoms-uddannelserne. Men hvad er det, der går galt? Hvorfor virker det massive politiske fokus på uddannelse til alle tilsyneladende ikke? Det er disse spørgsmål og paradokser, som danner afsæt og udgangspunkt for afhandlingen.

I afhandlingen følges 9 uddannelsesmæssigt udsatte unge fra 9. klasse og 3-4 år frem til de er 19-20 år og har gjort sig en række erfaringer med ungdomsuddannelse og arbejde. Gennem analyser af de unges overgangsprocesser og erfaringer knyttes an til praksis-diskussioner og spørgsmål om de mulighedsbetingelser og rammer, der tegner sig i uddannelsessystemet. I afhandlingen fremhæves både fællestræk og
forskelligheder i de unges biografiske forløb, og her træder ikke mindst
kønsperspektivet frem som en væsentlig strukturerende faktor i de unges
uddannelsesforløb.

Download afhandlingen her

Kontakt forsker

Mette Pless
mep@learning.aau.dk
Telefon: (+45) 2942 7467

Center for Ungdomsforskning | cefu@learning.aau.dk | Tlf: (+45) 20 29 46 29 | A.C Meyers Vænge 15, 2450 København SV