Forskning & Publikationer

I Danmark er jeg født - etniske minoritetsunge i bevægelse

Tags: danskere med anden etnisk baggrund, indvandrerunge, integration, minoritetsunge, nydanskere, udsatte unge
Titel: I Danmark er jeg født - etniske minoritetsunge i bevægelse
Forfattere: Flemming Mikkelsen
Dato: 01.11.2010
Type: Bog

I Danmark er jeg født - etniske minoritetsunge i bevægelse

Jeg tror, at flere og flere med indvandrerbaggrund går ind i politik af de rigtige grunde, altså fordi de ønsker at lave politik og vil udvikle det samfund, de lever i, i en bedre retning. Det er da at tage ansvar.

Fatma Öktem, medlem af regionsrådet (V) i Region Midtjylland.

Mediernes historier om indvandrerunge handler ofte om manglende integration, kriminalitet og tvangsægteskaber. Alt for sjældent hører vi den positive historie. Det retter bogen I Danmark Er Jeg Født … op på. Bogen fortæller om de minoritetsunge, man kalder 'mønsterbrydere' eller 'frontløbere'. De er ressourcestærke, de ønsker at få en uddannelse og et arbejde - og at bidrage positivt til det land, de er en del af. De er kulturelle navigatører, og de formår at finde deres egen vej i et Danmark i globaliseringens tidsalder. Et Danmark, som de unge sætter deres præg på - måske i højere grad end de fleste tror.

Bogen bygger på et stort og varieret kildemateriale, der gør det muligt at tegne et mangesidigt portræt af en generation af unge indvandrere og efterkommere, som er vokset op i Danmark og er i gang med eller har afsluttet en mellemlang eller lang videregående uddannelse inden for de seneste år.
I Danmark Er Jeg Født … samler forskningen på området og tilføjer ny viden, der giver et helstøbt og nuanceret billede af de unges bevægelse i det danske samfund. Bogens kapitler har fokus på hver sit emne fra opvækst og familieliv over skolegang til erhvervskarriere, kultur- og foreningsliv og religiøst og politisk engagement.
Bogen er skrevet af Flemming Mikkelsen, Malene Fenger-Grøndahl og Tallat Shakoor. Den udgives i samarbejde mellem Center for Ungdomsforskning, TrygFonden og Bogforlaget Frydenlund.

Download den her

 

 

Kontakt forsker

Center for Ungdomsforskning | cefu@learning.aau.dk | Tlf: (+45) 20 29 46 29 | A.C Meyers Vænge 15, 2450 København SV