Forskning & Publikationer

Forsøg med brobygning til EUD - Midtvejsstatus

Tags: uddannelse, udsatte unge, 95%
Titel: Forsøg med brobygning til EUD - Midtvejsstatus
Forfattere: Anne Görlich, Noemi Katznelson, Niels-Henrik M. Hansen, Michael Svarer & Michael Rosholm
Dato: 02.07.2014
Type: Rapport

Forsøg med brobygning til EUD - Midtvejsstatus

I denne midtvejsstatus evalueres 12 projekter, som Arbejdsmarkedsstyrelsen har igangsat i samarbejde med Undervisningsministeriet. De 12 projekter har til hensigt at hjælpe unge på kontanthjælp i gang med en ordinær uddannelse. Der er tale om en midtvejsevaluering, hvorved målet med evalueringen er at give de forskellige involverede parter et overblik over, hvad der virker og ikke virker i projekterne, samt komme med anbefalinger til projekternes videre drift.

Baggrunden for indsatsen er, at regeringen har en målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Det er en målsætning med udfordringer: Blandt unge kontanthjælpsmodtagere under 30 år har mellem 90 og 95 pct. ikke gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse. Derfor er der brug for et stort fokus på indsatser, der bedst muligt kan understøtte, at så mange af de unge som muligt kommer i gang med at gennemføre en uddannelse.

Arbejdsmarkedsstyrelsen har i samarbejde med Undervisningsministeriet udvalgt 12 forskellige projekter, der geografisk dækker det meste af landet. Rammen for projekterne indeholder en række fælles punkter, som for eksempel brugen af mentor, FVU-undervisning, støtte til praktik, placering på erhvervsskolerne etc. Fælles er også en overordnet målsætning om at styrke de unge fagligt og personligt, så de rustes til at indgå i en ordinær uddannelse.

Denne midtvejsevaluering trækker på tre datakilder:

- Den kvantitative evaluering baseres på data fra DREAM databasen koblet med uddannelsesoplysninger fra både UNI-C og fra Danmarks Statistik. Derudover indgår datamateriale fra registreringsværktøjet.

- Kvantitative data i form af oplysninger fra fire forskellige spørgeskemaer, som eleverne og mentorerne udfylder ved henholdsvis start og afslutning af elevens tid på forløbet.

- Kvalitative data fra en lang række observationer og interviews med undervisere, vejledere og elever fra fire udvalgte case projekter, der har haft besøg af forskere fra Center for Ungdomsforskning.

Rapporten rummer en række konkrete anbefalinger, som kan medvirke til at styrke indsatsen over denne gruppe af unge, der ofte er bærere af komplekse personlige og sociale problemstillinger.  

Læs rapporten her 

Læs slutrapporten her

Kontakt forskere

Niels-Henrik Møller Hansen
nhmh@learning.aau.dk
Telefon: (+45) 2029 4546

Anne Görlich
ag@learning.aau.dk
Telefon: (+45) 2073 5872

Nyt fra CeFU: Nyhedsbrev

Nyt fra CeFU: Nyhedsbrev

En gang i kvartalet udsender vi et nyhedsbrev med information om ny forskning, udgivelser og konferencer. Hvis du gerne vil holde dig informeret om den nyeste ungdomsforskning, så tilmeld dig allerede nu.

Tilmeld dig nyhedsbrevet!

Center for Ungdomsforskning | cefu@learning.aau.dk | Tlf: (+45) 20 29 46 29 | A.C Meyers Vænge 15, 2450 København SV