Projektet udgøres af en forskningsbaseret evaluering af TEC’s (Teknisk Erhvervsskolecenter på Frederiksberg) mentor og kulturforandringsprojekt for to-sprogede elever. Evalueringsarbejdet tager udgangspunkt i de unges perspektiv på og erfaringer med de indsatser, som skolen har iværksat i forbindelse med projektet.
Indsatserne består i særdeleshed af skolens mentorordning, men også en bredere kulturforandringsproces, som er iværksat for skolens lærere i almindelighed, er i fokus. Evalueringen vil således fokusere på, hvordan skolens mentorordning ser ud fra de unge to-sprogedes perspektiv, men også delvist ud fra mentorernes perspektiv. Et centralt fokus vil også være mentorordningens betydning i forhold til at mindske frafald og øge de unges chancer for at gennemføre uddannelsen.
Bogen Mentor med mening er udkommet og kan bestilles ved at følge linket.





