Cefu Tilbyder

Niels Ulrik Sørensen

Niels Ulrik SørensenNiels Ulrik Sørensen, Souschef, forskningsleder og lektor

Institut for Læring og Filosofi
Aalborg Universitet
Campus København
A.C Meyers Vænge 15
2450 København SV

Tel: (+45) 2384 6031
Mail: ns@learning.aau.dk

Uddannelse:
Cand.scient.soc. i historie og internationale udviklingsstudier og med en Ph.d. i ungdomsforskning fra Roskilde Universitet.

Arbejdsområde og tillidshverv:
Jeg varetager den daglige ledelse af Center for Ungdomsforskning sammen med Noemi Katznelson, som er centerleder i CeFU.

Desuden er jeg forsker og projektleder på flere undersøgelser indenfor unge, krop og livsstilsområdet og varetager en række forskellige tillidshverv bl.a:

  • Redaktør af Center for Ungdomsforsknings skriftserie Ungdomsliv på Aalborg Universitetsforslag
  • Dansk leder af "Men, Masculinities and Gender Equality. Exploring Masculine Subjectivities at the Margins", et nordisk forskningsnetværk støttet af Riksbankens Jubileumsfond i Sverige
  • Bestyrelsesmedlem, NEMM - Netværk for forskning om mænd og maskuliniteter, et nationalt forskningsnetværk støttet af NIKK - Nordisk Information för kundskap om kön, Universitetet i Oslo

Forskningsfelt:
Jeg forsker i unge, krop og livsstil. Jeg er især interesseret i, hvordan ændringerne i disse forhold spiller sammen med ændrede kønsrelationer blandt unge, og hvilke konsekvenser de har for drenge og pigers trivsel.
Konkret arbejder jeg forskningsmæssigt med følgende områder:  

  • Ungdom
  • Ungdomskultur
  • Unges kulturelle skabelse
  • Trivsel
  • Byliv/landliv
  • Køn

3 Interessante publikationer:

  • Nielsen, J.C., Sørensen, N.U., Katznelson, N. & Lindstrøm, M.D. (2010): Den svære ungedom. 10 eksperter om unges trivsel og mistrivsel. København: Hans Reitzels Forlag
  • Sørensen, N.U. & Nielsen, J.C. (2014): 'Et helt normalt perfekt selv. Konstruktion af selvet i unges beretninger om mistrivsel'. DANSK SOCIOLOGI • Nr. 1/25. årg. 2014 9
  • Nielsen, L.Y. & Sørensen, N.U: Unge i kunst- og kulturprojekter - Unges perspektiver på deltagelse i modelforsøg om ungekultur. København: Kulturstyrelsen

Spænd hjelmen!

Rapporten bygger på interviews med og feltarbejde blandt unge fra fem forskellige brancher: detailhandlen, industrien, hotel og restaurant, plejeområdet samt bygge og anlæg.

Unges motivation for politisk deltagelse

Denne rapport undersøger danske unges motivation for politisk deltagelse, ved at skabe viden om, hvad der fremmer eller hæmmer unges motivation for politisk deltagelse.

Unges fællesskaber

Vi taler meget om individualiseringen af ungdomslivet, men hvad med unges fællesskaber? Ny rapport fra CeFU sætter spot på netop unges fællesskaber og forsøger at anlægge et helhedsperspektiv på fællesskaberne i unges hverdagsliv, og den betydning unge tillægger disse i nutidens individualiserede ungdomsliv.

9. klasse på efterskolen

Forskningsprojekt der skal styrke 9. klassernes overgang til og gennemførsel af en ungdomsuddannelse.

Uddannelseshjælpsmodtageres udbytte af et ophold på højskole eller en fri fagskole

Følgeforskningsprojekt, hvor Cefu har til opgave at indsamle erfaringer fra et brobygningsprojekt, igangsat af Kulturministeriet og Undervisningsministeriet. Formålet er at sikre, at deltagende unge fra ni højskoler og to frie fagskoler oplever en social og faglig udvikling, som kan medvirke til at øge deres fremtidige deltagelse i det ordinære uddannelsessystem eller på arbejdsmarkedet.

Unge, køn & porno

I de senere år er pornografien blevet stadig mere synlig i nordiske medier.

Ung og sund? - når et æble om dagen ikke er nok. Evaluering af den sundhedsfremmende ungdomsuddannelse

Et toårigt projekt igangsat af Fyns Amt, der har til formål at udfordre og udvikle skolernes rammer og de ansattes muligheder og roller i forhold til at iværksætte sundhedsfremmende initiativer, der retter sig mod de unge på Gymnasiet, Erhvervsskolen og Produktionshøjskolen.

Maskulinitet & massekultur

Undersøgelse af de forandringer i den mandlige kønsidentitet, der er en konsekvens af massekulturens udbredelse i det senmoderne Danmark. Projektet identificerer især de forandringer, som er knyttet til den æstetisering af kulturen, der følger af denne udbredelse.

Når det er svært at være ung i DK – unges egne beretninger

33 unge fortæller om ensomhed, selvskadende adfærd, mobning og andre former for mistrivsel i en ny rapport fra Center for Ungdomsforskning

Følgeforskning og evaluering af Gentofte Kommunes etablering af en ungevejledning

Følgeforskningsprojekt og evaluering af Gentofte Kommunes etablering af en ungevejledning. Samarbejdet mellem parterne har desuden til formål at bidrage til at kvalificere implementering og udvikling af mødested og ungevejledning.

Når det er svært at være ung - viden og råd om unges trivsel og mistrivsel

Rapporten "Når det er svært at være ung i DK - viden og råd om unges trivsel og mistrivsel" giver et overblik over nogle af de væsentligste mistrivselsformer blandt unge, et indblik i hvem de rammer, samt hvordan man kan hjælpe de ramte unge.

Kortlægning af brugen af og holdningerne til rusmidler blandt unge på ungdomsuddannelserne i Svendborg

I perioden 2012-2014 gennemfører Svendborg Kommune satspuljeprojektet RUSK - Rusmiddelforebyggelse på ungdomsuddannelserne. Som en del af RUSK har kommunen besluttet at iværksætte et forskningsprojekt, der kortlægger unges brug af og holdninger til rusmidler, der skal understøtte indsatsen på området. Kommunen har valgt at lade CEFU gennemføre forskningsprojektet.

Unge i landdistrikter og yderområder

Projektet sætter fokus på unge i udkantsområderne. Det har til formål at undersøge, hvad elever fra 9. klasse betragter som et godt ungdomsliv og hvilke muligheder og barriere de oplever i forhold til at leve og være ung i udkantsområderne.

Alternative arenaer for en social indsats

Formålet med projektet er at undersøge den virkning, som alternative arenaer såsom musik-, kunst- og teaterprojekter kan have på udsatte unges trivsel og samfundsmæssige integration. Projektet løber frem til primo 2017.

Kontakt forsker

Niels Ulrik Sørensen
ns@learning.aau.dk
Telefon: (+45) 2384 6031

Når det er svært at være ung i DK

Når det er svært at være ung i DK

Dette projekt indeholder fire udgivelser, som alle afdækker trivsel og mistrivsel blandt danske unge.

Få mere viden om mistrivsel, trivsel og unge

Center for Ungdomsforskning | cefu@learning.aau.dk | Tlf: (+45) 20 29 46 29 | A.C Meyers Vænge 15, 2450 København SV