Cefu Tilbyder

Cefu Tilbyder

Center for Ungdomsforskning er der, hvor de unge er. Vi henter vores viden om unge i de unges egne miljøer. Vores undersøgelser bygger på feltarbejde, interviews og spørgeskemaundersøgelser blandt unge i mange forskellige miljøer over hele Danmark.

Vi har også en bred kontaktflade til andre forskere, praktikere og politikere, der arbejder med unge. Vi lægger vægt på at være i dialog med private såvel som offentlige aktører, der beskæftiger sig med unge. Det giver os en forankring i samfundet, der er helt afgørende for vores forskning.

Center for Ungdomsforskning vil gerne gøre en forskel. Vores forskning kaster nyt lys over nogle af de problemer, unge har med samfundet – eller samfundet har med de unge. Men vi er også løsningsorienterede. Vores forskning anviser veje ude af problemerne.

Center for Ungdomsforskning tilbyder følgende ydelser:

  • Hvis du vil have belyst nogle unge-relaterede problemstillinger i din institution, organisation eller virksomhed, kan vi igangsætte en målrettet undersøgelse, der kan hjælpe jer med at komme videre. 
  • Vi igangsætter større forskningsprojekter om unge og ungeforhold i et bredt samarbejde med institutioner, organisationer og virksomheder. 
  • Vi udfører foredrags- og konsulentvirksomhed. Hvis du har spørgsmål om ungdomsforskning, er du velkommen til at kontakte os. Vi hjælper også gerne med henvisninger og rådgivning. 
  • Vi igangsætter ph.d.-stipendier.

Center for Ungdomsforskning er noget særligt. Vi er placeret på et universitet. Vi elsker at sidde begravet i tykke bøger og tænke nye tanker. Men vores livsnerve er kontakten til verden uden for universitetet. Ikke mindst kontakten til unge.

Nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Få en e-mail i din indbakke hver måned, der fortæller seneste nyt fra Center for Ungdomsforskning.

Tilmeld dig nyhedsbrevet
Tidsskriftet Ungdomsforskning: Ung med handicap

Tidsskriftet Ungdomsforskning: Ung med handicap

Det seneste nummer af ungdomsforskning sætter fokus på unge med handicap. Igennem de forskellige artikler udfoldes det, hvordan det er, at være ung med et handicap. Der præsenteres en række forskellige perspektiver, som afspejler de mange forskellige problemstillinger som unge med handicap oplever.

læs mere

Center for Ungdomsforskning | cefu@dpu.dk | Tlf: (+45) 88 88 90 74 | Fax: (+45) 88 88 97 25 | Tuborgvej 164, 2400 Kbh NV