Aktuelt

Unge tager 4.g for at forbedre snit

MetroXpress, d. 26. februar 2013

Af Gitte Bank Jensen

Hvad hjælper det, at karaktergennemsnittet lader til at ende på 9, hvis drømmestudiet kræver 9,5? Så er det bedre at droppe de sidste eksamener i 3.g og bruge et år mere på at få et bedre studenterbevis.

Sådan lader tankegangen til at være hos flere gymnasieelever. I hvert fald viser en rundringning til syv gymnasier over hele landet, at fem af dem inden for de seneste år har oplevet elever, der enten meldte sig ud, lige inden de skulle have huen på, eller søgte om at blive optaget for at tage 3.g om. Også i debatfora blandt gymnasieelever fylder de gode råd om at 'holde studenterbeviset åbent'.

Ifølge ph.d. Mette Lykke Nielsen fra Center for Ungdomsforskning, Aarhus Universitet, er det også en logisk trafik. Unge går benhårdt efter at komme ind på drømmestudiet - også selv om det kræver høje karaktergennemsnit.

»Som jeg ser det, tilpasser de unge sig sådan set bare et samfund, hvor der er meget pres på at være en uddannelsesmæssig succes. Der er ikke meget fjumreår over det, hvis man læser det 4. studieår i det lys. Vi ser også, at studerende optimerer deres muligheder i forhold til jobmarkedet med for eksempel at få de rigtige studiejob,« siger hun.

Læs hele artiklen her

Lagt online 26.02.2013 af Freja Bange Nyboe

Kontakt forsker

Mette Lykke Nielsen
mln@learning.aau.dk
Telefon: (+45) 2029 4911

Center for Ungdomsforskning | cefu@learning.aau.dk | Tlf: (+45) 20 29 46 29 | A.C Meyers Vænge 15, 2450 København SV