Jens Christian Nielsen har udtalt sig til DR i forbindelse med rapporten Unge og gambling, som har bragt fokus på unges spilleadfærd:
"Det er ulovligt, når unge under 18 år spiller pengespil på nettet. Alligevel spiller mange danske børn poker, roulette og andre pengespil online. Det kan lade sig gøre, fordi de har et Visa/Electron-kort. Kortet kan ikke overtrækkes. Men det accepteres som betalingsmiddel af langt de fleste online-kasinoer. Og dermed har de unge fri adgang til at sætte deres penge på højkant
- Vores undersøgelse af unges pengespil viser, at halvdelen af unge under 18 år spiller pengespil. Og så viser den, at helt op til 33.000 12-17årige har en problematisk spilleadfærd, fortæller en af forskerne bag rapporten om unge og gambling, forskningsleder ved Center for Ungdomsforskning Jens Christian Nielsen."






