Aktuelt

SMS-flirt er værre end flirt til fest

Berlingske, d. 13.07.2013

Af Therese Rekling

Moral. For unge kan det være værre at flirte over SMS end at gøre det i virkeligheden. Det skyldes, at den virtuelle verden i dag er mindst lige så betydningsfuld som den fysiske verden, forklarer ekspert.

Jo yngre man er, desto større betydning tillægger man tilsyneladende flirt i SMS og på e-mail. Det viser en ny undersøgelse, som TNS Gallup har foretaget for Berlingske blandt 1.030 personer fra 18 år og derover.

Det skyldes ifølge forskningsleder ved Center for Ungdomsforskning og lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet Niels Ulrik Sørensen, at der navnlig for de unge er en høj grad af kontinuitet mellem det, der foregår på internettet og på mobilen, og det der foregår i det fysiske hverdagsliv. »Vi er i den situation, at det, der sker virtuelt, opfattes som lige så betydningsfuldt, og i nogle situationer mere betydningsfuldt, end det, der foregår i real life,« forklarer han.

Samtidig bedømmes flirt over SMS og e-mail hårdere end flirt til en fest, fordi det der sker i den virtuelle verden har en langt mere blivende karakter end det, der foregår ansigt til ansigt.»En flirt til en fest er noget, der forsvinder, mens det der sker på SMS og på e-mail er blivende og kan potentielt distribueres til mange. Betydningen af flirten kan mangedoble.

Læs mere her

Lagt online 22.07.2013 af Poul Simon Rasmussen

Kontakt forsker

Niels Ulrik Sørensen
ns@learning.aau.dk
Telefon: (+45) 2384 6031

Nyt fra CeFU: Nyhedsbrev

Nyt fra CeFU: Nyhedsbrev

En gang i kvartalet udsender vi et nyhedsbrev med information om ny forskning, udgivelser og konferencer. Hvis du gerne vil holde dig informeret om den nyeste ungdomsforskning, så tilmeld dig allerede nu.

Tilmeld dig nyhedsbrevet!

Center for Ungdomsforskning | cefu@learning.aau.dk | Tlf: (+45) 20 29 46 29 | A.C Meyers Vænge 15, 2450 København SV