Berlingske bringer en artikel, hvor eksperter opfordrer forældre til ikke at overvåge deres børn på eksempelvis Facebook. Jens Christian Nielsen, forskningsleder på CeFU, bidrager med følgende udtalelser:
”Medier og institutioner har en ekstrem eksponering af det risikofyldte i samfundet. Men i virkeligheden lever børn ikke en mere risikofyldt tilværelse end før i tiden. Der er bare mere opmærksomhed omkring det,” siger Jens Christian Nielsen.Han mener, at nogle forældres overdrevne bekymring for deres børns ve og vel, skyldes en generel forvirring om hvor grænserne går.
”I dag er mange af grænserne for hvad børn må til forhandling. Derfor kan det være ekstrem forvirrende, at vide hvor grænserne går. Mange forældre bliver derfor bekymrede, og føler sig pressede til at gå ind og overvåge børnenes adfærd på eksempelvis Facebook,” siger Jens Christian Nielsen.
Overvågningen kan i sidste ende være med til at skade forholdet til børnene, påpeger ungdomsforskeren. ”Tillidsforholdet mellem de voksne og deres børn kan blive ødelagt, og det kan også betyde, at børnene bryder kontakten til forældrene, fordi de føler sig presset op i et hjørne. Langt de fleste forældre vil kun det bedste for deres børn, men så skal de også lære at klippe navlestrengen, hvis de vil have at de skal udvikle siger som selvstændige individer.”
Berlingske den 8. april 2009.






