Aktuelt

Kristeligt Dagblad: Efterskolers frafald er fordoblet på 22 år

Kristeligt Dagblad 02.01.2016

Af: Lars Henriksen

Flere end hver 10. efterskoleelev fuldfører ikke, og tallet stiger, viser ny undersøgelse. Stadig flere elever på landets efterskoler bliver enten bortvist eller vælger selv at falde fra. En ny opgørelse fra Efterskoleforeningen viser, at det nu gælder 12,1 procent af eleverne, hvilket er en fordobling siden 1993. Udviklingen udgør et stort problem for hele efterskolekulturen, mener både Efterskoleforeningen, flere forstandere og ungdomsforskere. For det høje frafald ødelægger ikke bare det unikke fællesskab, skolerne er kendt for at skabe, men også selve grundtanken om et skoleår, der er særligt dannende for ungdommen. For flere end hver 10. bliver året i stedet et stort nederlag.

Tilde Mette Juul, der er forsker ved Center for Ungdomsforskning, mener at efterskolerne i stigende grad ligner resten af skolevæsenet med øget vægt på boglige kompetencer. Hun ser det som en del af opgøret med efterskolernes tidligere image som skoler for utilpassede, men også som udtryk for, at efterskoleverdenen er blevet markedsliggjort som alt andet:

"Efterskolerne er i færd med at glemme en række kerneværdier i kampen om elevernes, forældrenes og politikernes gunst. Første skridt mod at nedbringe de alarmerende frafaldstal er at værne om de værdier igen", siger hun.

Læs hele artiklen på Kristeligt Dagblads hjemmeside (kræver abonnement)

Lagt online 06.01.2016 af Peter Jensen

Kontakt forsker

Tilde Mette Juul
tmj@learning.aau.dk
Telefon: (+45) 5170 3995

CeFU i medierne

CeFU i medierne

CeFUs aktiviteter og forskere bliver jævnligt nævnt og citeret i medierne. På siden 'CeFU i medierne' beskriver vi med enkelte ord vores involvering i en given artikel samt hvilket medie den optræder i, og så vidt muligt henviser vi til, hvor du kan læse hele artiklen.

Se CeFU i medierne her!
Nyt fra CeFU: Nyhedsbrev

Nyt fra CeFU: Nyhedsbrev

En gang i kvartalet udsender vi et nyhedsbrev med information om ny forskning, udgivelser og konferencer. Hvis du gerne vil holde dig informeret om den nyeste ungdomsforskning, så tilmeld dig allerede nu.

Tilmeld dig nyhedsbrevet!

Center for Ungdomsforskning | cefu@learning.aau.dk | Tlf: (+45) 20 29 46 29 | A.C Meyers Vænge 15, 2450 København SV