Aktuelt

Jyllands-Posten: Kan man blive overuddannet i dagens Danmark?

Jyllands-Posten 07.01.2017

07012017_Jyllands-Posten_Kan man blive overuddannet i dagens Danmark

Foto: Rasmus Sand Høyer

Af: Anne-Birgitte, formand Danske Gymnasier

Et nyt begreb har set dagens lys i den offentlige uddannelsesdebat: de overuddannede. I en næsten desperat kamp for at få flere unge til at søge ind i erhvervsuddannelserne direkte efter 9. klasse har mange interessenter fremstillet undersøgelse på undersøgelse for at dokumentere, at det går mod afgrunden i Danmark, hvis ikke flere unge fravælger videregående uddannelse. Selvom vi ikke kender de job, der vil være om 10 eller 20 år. Og selvom vi ikke kender den teknologi, der vil fylde mere og mere af vores jobfunktioner og forandre vores kompetencebehov.

De unge tør ikke satse på et arbejdsliv uden et gymnasialt grundlag. Ganske som deres forældre ikke tør råde dem til et sådant fravalg. Men der kæmpes flittigt for at få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse. Men lad os lige stoppe op og se på, hvad de unge egentlig selv siger. Måske står vi som så mange andre generationer før os over for en ny generation, der aner fremtidens muligheder, før vi andre har indset de reelle tendenser i den udvikling, de unge er formet af og vokset op i.

Center for Ungdomsforsknings nye rapport om karrierelæring i gymnasiet giver os et blik ind i de unges syn på fremtidens arbejdsliv. En konklusion her er, at de unge oplever en stigende usikkerhed i relation til jobudsigter, beskæftigelse og fremtid. De unge har for alvor forstået og accepteret, at arbejdsmarkedet er kendetegnet af usikkerhed, foranderlighed og uforudsigelighed. Og det spiller naturligt nok ind på deres uddannelsesvalg, også deres ungdomsuddannelse.

Læs hele artiklen på Jyllands-Posten

Lagt online 10.01.2017 af Petrine Fahnøe Kristensen

Kontakt forskere

Noemi Katznelson
nka@learning.aau.dk
Telefon: (+45) 2068 6680

Niels-Henrik Møller Hansen
nhmh@learning.aau.dk
Telefon: (+45) 2029 4546

Nyt fra CeFU: Nyhedsbrev

Nyt fra CeFU: Nyhedsbrev

En gang i kvartalet udsender vi et nyhedsbrev med information om ny forskning, udgivelser og konferencer. Hvis du gerne vil holde dig informeret om den nyeste ungdomsforskning, så tilmeld dig allerede nu.

Tilmeld dig nyhedsbrevet!

Center for Ungdomsforskning | cefu@learning.aau.dk | Tlf: (+45) 20 29 46 29 | A.C Meyers Vænge 15, 2450 København SV