Aktuelt

Jyder tager på efterskole, mens københavnere bliver i byen

Kristeligt dagblad 13.09.2014

Af Phillip Christoffersen

Efterskoleelever er primært fra Jylland. På Sjælland, og særligt omkring hovedstaden, er der betydeligt færre unge, der vælger at tilbringe 10. klasse på en af landets 249 efterskoler, mens det i Jylland er langt mere normalt, at man vælger efterskolen frem for folkeskolen eller den direkte overgang til gymnasiet eller en anden ungdomsuddannelse efter 9. klasse.

Ifølge Ulla Ambrosius Madsen, lektor ved Institut for Psykologi og Uddannelsesstudier på Roskilde Universitet, kan det skyldes, at unge i Jylland er mere mobile i jagten på urban ungdomskultur, end de sjællandske unge er.

Når unge i Jylland vil være en del af et ungt fællesskab, er de klar til at bevæge sig længere, og de er i den sammenhæng mere tilbøjelige til at flytte hjemmefra for at finde det, mener hun.

" Københavnere og de, der bor omkring hovedstaden, har til gengæld de fællesskaber, de skal bruge, inden for gåafstand. Jeg har en forestilling om, at de unge i København føler, at de allerede er en del af en metropol-ungdomskultur, som de unge i Jylland og dem fra landet er klar til at flytte for at være en del af. Så det kan være en forklaring på, at færre københavnere tager på efterskole," siger hun.

Den analyse bakker Tilde Mette Juul, videnskabelig assistent ved Center for Ungdomsforskning, op om. Hun har for nylig været med til at lave en undersøgelse om 9. klasse på efterskole.

" For nogle unge i de små landsbysamfund kan det være et spørgsmål om, at hvis de ikke tager af sted, så vil de være blandt få unge mennesker, som er tilbage i deres lokalområde, når det nye skoleår begynder," siger hun.

Læs hele artiklen her

 

Lagt online 25.09.2014 af Mads Ekdahl

Kontakt forsker

Tilde Mette Juul
tmj@learning.aau.dk
Telefon: (+45) 5170 3995

Nyt fra CeFU: Nyhedsbrev

Nyt fra CeFU: Nyhedsbrev

En gang i kvartalet udsender vi et nyhedsbrev med information om ny forskning, udgivelser og konferencer. Hvis du gerne vil holde dig informeret om den nyeste ungdomsforskning, så tilmeld dig allerede nu.

Tilmeld dig nyhedsbrevet!

Center for Ungdomsforskning | cefu@learning.aau.dk | Tlf: (+45) 20 29 46 29 | A.C Meyers Vænge 15, 2450 København SV