Aktuelt

Individsamfundet gør unge ensomme

Viborg Folkeblad, d. 8. februar 2012

af Thea Berg Johansen

Perfektionisme. Mange unge forsøger at leve op til idealer, som er helt umulige at nå. Det gør dem ensomme og bange.

Det er ikke kun de unge i Viborg, der føler, at de selv er skyld i deres problemer, ensomhed og isolation. Undersøgelsen »Når det er svært at være ung« fra 2011, der er lavet af Center for Ungdomsforskning, viser, at 5,2 procent af de unge kvinder og 4,3 procent af de unge mænd ofte føler sig isolerede. 33 af de unge, der deltog i undersøgelsen, er blevet udvalgt til dybdegående interviews, og de giver et klart billede af, at de unge vender problemerne indad. »De unge selv er omdrejningspunkt for ikke bare de-res mistrivsel, men også deres mestringsstrategier - det vil sige deres evne til at forvalte deres eget liv succesfuldt - og de pålægger sig selv et enormt pres for at leve op til de succeskriterier, de selv opstiller,« siger Jens Christian Nielsen fra Center for Ungdomsforskning ved Aarhus Universitet.

Læs hele artiklen

Lagt online 10.02.2012 af Freja Bange Nyboe

Center for Ungdomsforskning | cefu@learning.aau.dk | Tlf: (+45) 20 29 46 29 | A.C Meyers Vænge 15, 2450 København SV