Aktuelt

Ikke-egnede unge klarer uddannelse

Berlingske, d. 16. september 2012

Af Bodil Jessen

Gymnasierne er blevet bebrejdet, at de optager uegnede unge. Men nu viser det sig, at de ikke-uddannelsesparate unge klarer det første år i gymnasiet og på erhvervsskolen næsten lige så godt som de parate unge.
 
I folkeskolen fik de at vide, at en ungdomsuddannelse ikke var noget for dem. De var simpelthen ikke klar til at fortsætte på gymnasium eller erhvervsskole. Alligevel søgte de ind og blev optaget. Et sikkert nederlag? Nej, langt fra. Et år efter starten på en ungdomsuddannelse er frafaldet blandt ikkeuddannelsesparate unge stort set på samme niveau som de kammerater, der klarede sig bedre i folkeskolen og blev erklæret uddannelsesparate.

Ifølge evalueringen af Ungepakke 2, som Undervisningsministeriet netop har offentliggjort, er 87,5 procent af de uddannelsesparate unge i gang med en ungdomsuddannelse et år efter 9. eller 10. klasse. Mere overraskende er det dog, at hele 84,2 procent af de ikke-uddannelsesparate unge, der alligevel blev optaget på et gymnasium eller erhvervsskole, også hænger ved et år efter.
Det viser, hvor vanskeligt det er at bedømme unge menneskers muligheder firkantet, mener Noemi Katznelson, der er centerleder på Center for Ungdomsforskning og med til at evaluere Ungepakke 2.

»De ikke-parate unge mobiliserer ofte en trodsreaktion, når de er kommet ind på et gymnasium eller en erhvervsskole. »Jeg skal vise dem,« som en af de unge, vi interviewede, sagde. Flere af de unge siger selv, at de ikke var engagerede i folkeskolen, men at de i virkeligheden godt kan. Der er også unge, der i folkeskolen var låst fast i dårligt fungerende klasser, men som får motivationen til at tage fat, når de kommer i det rigtige miljø,« siger Noemi Katznelson.
 

Læs hele artiklen her

Lagt online 17.09.2012 af Freja Bange Nyboe

Center for Ungdomsforskning | cefu@learning.aau.dk | Tlf: (+45) 20 29 46 29 | A.C Meyers Vænge 15, 2450 København SV