Aktuelt

Hjemmeboende unge trives bedst

Ugebrevet A4, nr. 38 2010

af Katrine Birkedal Christensen

Danske unge har europarekord i at flytte tidligt hjemmefra. Bare 34 procent af de helt unge danskere bor hjemme, mens det gennemsnitlige tal i EU er 76 procent. Den tidlige danske exit fra barndomshjemmet er ikke nødvendigvis en god historie.

Mens de unge med egen postadresse lever et mere uregelmæssigt liv med større risiko for en usund livsstil og mindre chance for at gennemføre en uddannelse, så stortrives de 19-årige, der endnu ikke har forladt teenageværelset hos mor og far. De spiser aftensmad hjemme hver aften eller flere gange om ugen, de har generelt sundere livsstil, og så er en meget større andel end de udeboende af samme årgang i gang med en uddannelse. Som 19-årig står man et sted i livet, hvor man ofte er i en overgangsfase. Enten er man på vej ind på en uddannelse, eller man er ved at etablere sig på arbejdsmarkedet. Hvis man også vælger at flytte hjemmefra, bliver man måske mere udsat, fordi der sker så meget nyt på én gang, forklarer ungdomsforsker Jens Christian Nielsen.

Læs hele artiklen her

Lagt online 16.11.2010 af Freja Bange Nyboe

Center for Ungdomsforskning | cefu@learning.aau.dk | Tlf: (+45) 20 29 46 29 | A.C Meyers Vænge 15, 2450 København SV