Aktuelt

Her kommer de nye socialrådgivere

En ny generation af unge er på vej ud på arbejdsmarkedet. De er vant til at blive målt, vejet og lagt mærke til, og det forventer de også at blive på arbejdspladsen. De unge født efter 1980 kaldes bl.a. Generation Y, og fælles for gruppen er, at de opfører sig og opfatter verden anderledes end deres ældre kolleger. De er målrettede, de er kompetente, og de vil have noget ud af at arbejde.

- Der er noget, der tyder på, at de unge har nogle andre indstillinger end tidligere. I generationsanalyser kan vi se, at de unge ikke har en lige så markant oprørstrang, som andre generationer har haft tidligere. De kører i langt højere grad deres eget løb og er mere individualistiske, fortæller lektor Jens Christian Nielsen, der er forsker på Center for Ungdomsforskning på DPU og har været involveret i flere undersøgelser om unge og deres forventninger til arbejdslivet.

Det er ikke bare den faglige kunnen, de unge vil have målt og vejet. De går også højt op i deres personlige udvikling, hvor de forventer, at ledelsen og kollegerne giver dem noget igen, påpeger Jens Christian Nielsen og tilføjer, at de unges forventninger til at få feedback ikke bare kommer ud af den blå luft. De er nemlig vokset op i et skole- og uddannelsessystem, hvor de er vant til at være i dialog om, hvordan de klarer sig.

Udpluk fra artikel i Socialrådgiveren, 1/2009.

læs artikel

 

Lagt online 09.01.2009 af Bodil Kjærgaard

Kontakt forsker

Jens Christian Nielsen
jcn@dpu.dk
Telefon: (+45) 88 88 99 73

Center for Ungdomsforskning | cefu@dpu.dk | Tlf: (+45) 88 88 90 74 | Fax: (+45) 88 88 97 25 | Tuborgvej 164, 2400 Kbh NV