Tal fra Undervisningsministeriet viser, at kun 7 ud af 10 får en ungdomsuddannelse i nogle yderområder, mens 9 ud af 10 gør det i hovedparten af kommunerne nord for København. Og den slags geografiske forskelle har konsekvenser, forklarer forskningsleder Noemi Katznelson fra Center for Ungdomsforskning på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, DPU.
»Førhen var 'ufaglært' en værdig titel, hvis man havde et arbejde, men nu hører man til en restgruppe, hvis man ingen uddannelse har. Man bliver polariseret. Det har konsekvenser for udkantsområderne, fordi de i forvejen har lavere vækst og større social slagside,« siger Noemi Katznelson. »Der er stor forskel på holdningen til, hvad uddannelse er og kan bruges til. Nogle forældre mener, at uddannelse er for dem i storbyerne, og at de i deres by for eksempel altid har arbejdet på værftet og skal blive ved med det. Forestillingen er, at det er bedre at tjene penge og gøre sig nyttig, og i sådanne hjem er det selvfølgelig en større overvindelse at få en ungdomsuddannelse.«
Udpluk fra artikel i 24timer, 8/1 2009.