Aktuelt

Den usynlige mistrivsel

Gymnasieskolen.dk, marts 2010

Af Nana Toft

Ny bog fra Center for Ungdomsforskning viser et øget fokus på den store gråzone af unge, der ikke trives. I et stærkt individualiseret samfund er de unge blevet »diskrete problembærere«, der kan gøre det vanskeligt for f.eks. lærere at genkende symptomerne på mistrivsel. Samtidig savner lærerne konkrete redskaber til at tackle de unge med ondt i livet.

Fælles for alle de her historier er, at de unge ikke har en egentlig diagnose. Men de har det alligevel mere end almindeligt svært. Og sådan er der mange unge, der har det. Det viser en ny bog fra Center for Ungdomsforskning, der sætter spot på den store gråzone af unge med ondt i livet.

»Problemet med den her gråzone er, at mange af de unge vender problemerne mod sig selv. Hvor vi i gamle dage var tilbøjelige til at sige: 'Det er samfundet skyld,' så er det nye ved denne her generation, at de anklager sig selv og dermed bliver flove og skamfulde,« forklarer Niels Ulrik Sørensen, lektor, ph.d. og forsker ved Center for Ungdomsforskning.

Lagt online 26.03.2010 af Astrid Schrøder

Center for Ungdomsforskning | cefu@learning.aau.dk | Tlf: (+45) 20 29 46 29 | A.C Meyers Vænge 15, 2450 København SV